OPLEVELSER I KINA |
20/3, Ankomsten til KinaFlyet til Kunming med afgang klokken 10.55 fra Bangkok flyver som planlagt. Alle tiders, familien er i lufthavnen i god tid, endda med tid til den obligatoriske shopping. Halvanden time før afgang bliver vi overraskende kald ud til gaten. Hvad er meningen ? Det kan sg* da ikke tage så lang tid at boarde ??. Som bekendt bliver man blot en lille smule klogere hver dag. Ved gaten stod en gruppe på mindst 50 gamle kinesere. De var alle muslimer, og det virkede som om de havde deltaget i en eller anden religiøs ting i Thailand. Med sig havde de alle nogle metaldunke der mindede om en blanding mellem en thermokande og en oliedunk fra Statoil. Samtidig havde de en masse plastdunke med kinesiske tegn på. Der var en eller anden klar væske i dem. Vi havde mange gode forslag til hvad der var i dem, måske mest sandsynligt helligt vand fra et eller andet sted de havde besøgt.Alle havde de en masse poser, sække, hjemmelavede tasker, rygsække med videre. Alt var bastet og bundet med sejlgarn og tøjstrimler for at holde lidt på indholdet. Nogle af de specielt dyrebare egendele som kopper og gryder bar de ved siden af. Vi kiggede forsigtigt på hinanden, og forestillede os en flykabine proppet med alle disse ting og sager. Vi kunne hurtigt regne ud at vi skulle være heldige hvis vi skulle få plads til vores lille diskrete taske. Måske vi kunne have den i en af gryderne ? Næste kapitel i boarding-historien handler om den fuldstændige ustyrlige masse af mennesker, der alle vil først til skranken for at vise billeterne. Disse gamle kinesere skubbede, asede og masede fra alle fronter. Totalt målrettede masede de i samme retning. Det var overraskende, og samtidigt lidt ubehageligt at opleve hvor ligeglade de var med os andre. Det var lidt et kulturchock efter 2 måneder med Thailændere der træder et skridt tilbage for at gøre plads for andre. Personalet i lufthavnen var ved at få et føl på tværs. Det var virkeligt svært for dem at holde styr på det hele, samt checke for det bagage der ikke måtte komme med i kabinen. Efter alle havde afleveret bording passet og var klar til ombordstigning, måtte personalet igen gå rundt i et nyt forsøg på at udpege de ting der ikke kunne komme med i kabinen. Hold da op for en fest ! Flyveturen gik planmæssigt, men vist ikke helt som personalet havde planlagt. De stakkels stewardesser der mødte os med et smil da vi kom ombord, var snart klar til en indlæggelse på nærmeste klinik for psykiske lidelser. Det var tydeligt at vores omtalte gruppe af gamle kinesere ikke var vant til at flyve, og at de ikke helt kunne se det nødvendige i flyets sikkerheds procedurer. Når man kan bestige det gule bjerg kan man vel også sagtens gå rundt i kabinen mens flyet letter !? Gulvet hælder godt nok en del, men det klarer et par kinesiske gummisko uden problemer. Flyets toilet betragtede de også som et standard gadetoilet. Ved flyvningens afslutning, da vi skulle benytte toilettet, stod en flok kinesere i kø. Alt blev klaret for åben toiletdør, og der blev ikke gjort de store anstrengelser for at ramme toilettet. Resultatet var da også at gulvet omkring og på toiletterne, i denne ellers så pæne boing 737, flød med menneskelige efterladenskaber i en grad så selv en hærdet samling af stewarder og stewardesser måtte sige helt fra. Jeg behøver sikkert ikke komme nærmere ind på kampen for at komme ud af flyet igen. Der blev skubbet og maset på døren allerede inden flyet stod helt stille. Det thailandske peronale på flyet fik vredt og bestemt stoppet de skubende masser og fisket familien Thomsen frem i køen, så vi fik en chance for at komme af flyet uden den store kamp. Så vi kom først af flyet sammen med de øvrige "foreigners". Efter at have fået fat på bagagen, hvilket forløb smertefrit, skulle vi endelig ud.... Og sikke en modtagelse. De 50 muslimske kinesere blev modtaget af deres meget, MEGET store familier, bekendte m.m. Der stod et par hundrede søndagsklædte, hujende, grinende, storsnakkende kinesere i ankomsthallen. Da de fik øje på os - eller nærmere Emma og Gustav, der sad og tronede oven på vores store ryksække - grinede, klappede og pegede de på dem og viste os OK-tegn, fordi vi er så heldige, at have to børn. Og så tilmed både en dreng og pige. Henrik er en rigtig mand !!! Børnene blev meget overraskede og lidt bange over den voldsomme modtagelse og vi måtte fortælle lidt om kinesik kultur - og det har vi været nødt til gentagende gange siden, for at afmystificere kinesernes til tider provokerende og lidt hårde facon. Sikken en introduktion til den kinesiske kultur... Vi besluttede os for at finde et fly direkte videre til Guilin. Det lykkedes uden de store problemer. En venlig dame skottede os i lufthavnen, og fortalte at hun kunne skaffe billetter med discount. Med alverdens skræmmehistorier og advarsler er man parat til afslå med det samme, men man vil vel også gerne spare ?!!... Vi tog chancen, og det lykkedes da også at komme med det fly vi ønskede. 1940 Yen (ca. det samme i Kr) var prisen for turen, der tog lidt over en time, men som sparede os for et døgn med tog, bus, ... Det var aften i Guilin da vi landede. Efter at være på farten siden kl 7 om morgenen var vi ved at være godt møre. Vi fandt en minibus der kørte de 29 km til byen. Det viste sig senere at være en hotel-bus, så hvorfor ikke prøve lykken på det hotel. En mand fra sydafrika var med bussen, og fortalte at hotellet kostede 100 Yen pr. nat. Skiltet i receptionen skiltede godt nok med priser til 230 Yen, men da Trine bad om et dobbeltværelse til 100 Yen var det OK. Den rejsende vi mødte fortalte, at i Kina må man aldrig sprørge og prisen på et værelse, men istedet fortælle hvilken pris man vil betale. Kan det vikeligt passe ? Værelset var over alt forventning. Helt klart et scoop til prisen. På værelserne i Kina er der altid en stor thermokande med kogende vand, så man selv kan lave the. Praktisk ! 21/3Vi kunne kun bo på hotellet en nat, så vi iklædte os de to rygsække, for at traske nærmere Guilin centrum. Nær centrum, stødte vi på noget der lignede et hotel. Alt stod på Kineseisk, så vi viste intet om navnet på stedet (Hotel Xingjing fandt vi senere ud af). I receptionen kunne de ikke engelsk, men Trine fik hurtigt forhandlet en pris, med papir og blyant som våben. Et rigtigt godt værelse med 3 senge skiftede pris fra 268 til 145 Yen.Når man har set værelserne på to forskellige hoteller, får man uundgåeligt det indtryk at de er lavet efter den kinesiske regerings værelsesskabelon. Samme rum, samme senge, lamper, osv. Dog er en ting anderledes her. Selv om man er gæst er man ikke voksen nok til at gå med nøgle. På hver etage sidder en nøgle-dame med flere nøgler end man kan finde på alle de danske kræmmermarkeder tilsammen. ALLE nøglerne sidder sammen i et stort bundt. Det er et nummer for sig, hver gang man skal ind på sit værelse. Guilin er udråbt som et af de smukkeste steder på jorden. Det er ikke nogen overdrivelse. Det er en lille by med kun 1,2 mill. indbyggere (vi er i Kina...). Overalt hvor man kigger ser man klippeformationer i et utal af former. Selv inde i byen ligger der klipper der er 160 m høje, med små nuttede thehuse på toppen. Der er en flod der skærer igennem byen, og herfra kan man sejle til andre byer. Bla. Yangshuo, som vi planlægger at besøge senere.
Vi bevæger os rundt i byen for
at undersøge dem nærmere. Byen er under stor og hastig forvandling. For få
år siden var det en by med gamle 'kineser'-kvarterer og alt hvad dertil hører.
Nu er det en by med nye flotte bygninger i glas og stål. Vejene er nylagte
med store granitblokke. Et imponerende syn. Det er virkelig flot og
imponerende lavet. Men utaknemmelige som vi turister er, kommer vi i håb om
at finde noget gammelt lort der svarer til det billede vi har fra film og
lignende. Den er stadig god nok i udkanten af byen, så man kan virkeligt se
de store kontraster. Det er som om udviklingen tager et tigerspring, og
springer flere udviklngtrin over. 22/3Tur til byens højeste klippe, 154 m. Regnvejr og 11 grader var ikke ligefrem det vi havde drømt om da vi lå og prustede af varme i Thailand. Trods vejret besteg vi alligevel klippen. Der er en lang stentrappe på klippens ene side. På toppen er en fantastisk udsigt over byen, som den ligger pakket ind mellem alle klipperne. Virkeligt turen vær. Når man står her, er Kina et vidunderligt land. 23/3
Vi besøgte et stort parkområde i udkanten af byen.
Parken hedder Seven Star Park fordi den består af 7 klippefromationer der siges
at passe med en af sternebillederne. I flere af klipperne kan man besøge
grotter. Parken er også hjemsted for et mindre ZOO. Det var nedslående at se
hvordan dyrende bliver behandlet. Det kan de gøre bedre !!!!! 24/3Ren afslapning. Vi havde planer om at besøge et område der hedder Longsheng 89 km nord for byen. Området er kendt for sine meget smukke ris-terrasser på bjergene. Turen blev forpurret af Henriks maveonde ... Surt show... Derudover er det ikke det mest optimale tidspunkt at se rismarker. De er under forarbejdning nu, og risen bliver først plantet ud om 14 dage. 25/3
Dagen hvor vi drager videre til Yangshuo. Den mest
eftertragtede rejsemåde til Yangshuo fra Guilin er en flodsejlads. Det er en
meget smuk tur med det berømte sceneri af klipperformationer lang floden. Den
tur er dog ikke for en dansk standard-familie fra Pedersvej. De forlanger 460
Yen (460 Kr) per person for de 89 km. Istedet tog vi den lokale bus. Det kostede
5 Yen per person, og indeholder ubetalelige (og ubeskrivelige) spændingmomenter
fra den Kinesiske landevej... 26/3Turen til Xingping tog 1 time. Det var virkeligt en oplevelse. Den starter, som alt andet man foretager sig i Kina, med stor postyr, diskussion og udveksling af sure miner inden man er enige om prisen for busbilleten. Så kæmper man sig til en tålelig plads i den gamle bus, og bidder sig fast indtil resten af passagererne er fordelt. Dem der ikke er sæde til, sidder på små træskamler.
Ad den smalle bumlede vej passerede
vi nogle smålandsbyer. Landmænd arbejdende i marken med deres skovle og hakker
eller trækkende langs vejen med gamle vandbøfler. Det er en stemning der fører
os langt væk fra den dagligdag vi kender. Mænd der holder pause, sidder i
vejkanten og tygger på et sukkerør. Under ham ligger en bunke af gennemgnasket
sukkerrør, der afslører varigheden af hans pause. 27/3
Området omkring Yangshuo har en masse at byde på.
Der er spændende byer med lokale minoriteter, specielle naturfænomener og
meget andet. En af seværdighederne er et gammelt banyan-træ der er 1500 år
gammelt. Flere af seværdighederne er nemmest tilgængelige på cykel. Vi lejede
to cykler for at tage på en tur. Det lykkedes at montere to af de bambussæder
man her bruger til børnene. På den måde kunne vi alle komme afsted. Vi lod os
overbevise om at vi skulle have en lokal guide med. Det viste sig at være en
rigtig god ide. Vores guide var en lokal pige på 17 år. Hun talte godt
engelsk, og kunne vise os steder vi ikke selv kunne have fundet. På vej til
cykel-udlejningen fik ungerne øje på en mand der solgte sukkerrør. De ville
gerne prøve at graske sukkerrør som de mænd vi havde set. Det var lige til at
betale. 1 Yen for 1 meter rør. Sukkerrør ligner tykke bambusrør. Man tager en
bid af røret, tygger saften ud, og spytter det ud igen. Det var stor succes.
Specielt Emma er en rigtig sukker-gnasker. 28/3Hyggedag i Yangshuos gader. Vi har idag bestilt en togbillet til på lørdag. Det bliver 24 timer i retning af Shanghai... 30/3
Billetterne var OK. Der var plads på toget til
Hangzhou som vi ønskede. Man kan vælge 4 kategorier af billeter, fra
hard-seater til Softsleeper. Vi valgte den bekvemme. Det er trods alt en lang
tur. Der er ingen togstation i Yangshuo, så vi må først med bus til Guilin
igen. Vi stod på togstationen i god tid, og prøvede at finde ud af hvordan vi
skulle finde peronen. Vi blev venligt, men bestemt, vist til en vente-sal for 'military-man
and woman with baby'. Der er forskellige ventesale for forkellige kategorier af
mennesker. Her skulle det hurtigt vise sig hvordan systemet fungerer. En
uniformeret dame kommer ind i ventesalen, og råber en masse ord på kinesisk. Så
stormer alle hen til hende for at få et hak i billetten, hvorefter man sætter
sig igen. Når hun råber igen for anden gang stormer alle frem til hende,
hvorefter man løber i en lang række efter hende frem til peronen. 31/3
Natten forløb OK i toget, i betragtning af den meget
begrænsede plads vi havde med kun to køjer. 1/4
Som sædvanligt starter dagen med at finde det nærmeste
sted der severer nudler, så vi kan få lidt morgenmad. Emma og Gustav er ved at
være helt glade for at spise det. Nudler med grøntsager og kylling er ved at være
vores mest almindelige start på dagen. Trine spurgte Emma og Gustav om de kunne
huske hvad vi spiser til morgenmad derhjemme. Dyb tavshed... 2/4
Ny morgen i Hangzhou, med nudler og dumplings på
menuen. Vi tog tidligt til den østlige busterminal, for at tage bussen til
Phutoshan, øen som er vores næste mål. I rejsebogen er øen ikke særligt
grundigt beskrevet. I indledningen står dog at det er en fredelig ø, med det
Kina som vi alle drømmer om, med Templer, Pagoder osv. Desværre står der også
at det er rejsemålet for de lidt mere velhavende fra bla. Shanghai. Drevet at
vores nysgerrighed, og søgen efter de mere fredelige steder der er værd at besøge,
vælger vi at tage dertil. 3/4
Tid til at se sig omkring. Vi skaffede os et kort.
Det er selvfølgelig kinesisk, så vi forstår ikke en brik, --- men det er
meget pænt, og så koster det kun 3 Yen! Vi bevægede os lidt rundt på
spejdermaner for at sammenligne kinesiske tegn på skiltene med dem vi kunne
finde på kortet. Det er ikke nemt at være nybagt kineser !!!. 4/4
Nu var vi nået så langt i vores lokal-kendskab, at
vi følte os i stand til at tage en bus til øens østlige spids, for at se på
en grotte, Fanyin Dong, og et tempel mere. Templet viste sig at være et nonneri. 5/4Tur til havnen, hygge på hotellet... 6/4
Idag er sidste dag på øen. Vi skal med båden til
Shanghai kl. 16.30. Vi beslutter os for at bruge dagen til at udforske den gamle
bydel der ligger omkring Puji-templet. Her er ret spændende at gå på
opdagelse. Husene ligger tæt, med meget smalle pasager imellem. Husene ligger
spredt på en måde, så det er en hel labyrint at færdes i. Gamle templer er
lavet om til boliger. Rundt omkring støder man på små brolagte pladser. Hver
gang er det med en underlig følelse af at mn går i deres baghave og at man måske
går lidt tættere på beboerne end de bryder sig om. Jeg er ikke sikker på at
kineserne har samme opfattelse af privatlivet - De er vant til at den lokale
kommunistiske "work unit" har kontrolleret deres liv i detaljer:
godkendelse af ægteskaber- og skildsmisser. anvisning af bolig og job, kontrol
af et-barnspolitikken m.m.De bor mange mennesker på meget lidt plads og der er
ikke nogt, der er hemmeligt eller diskret. Emma og Gustav har en bold med. Hver
gang vi støder på nogle af de kinesiske børn, bliver bolden prøvende trillet
hen til dem, med en opfordring om at lege. Forældrene er helt vilde for at
deres børn deltager, men børnene selv er lidt reserverede... Efter et par timer i den gamle bydel, har Gustav efterhånden ryddet områet for små og store pinde. Jo, det er skam et slid at være turist ! Kl. 16 fik vi lov at gå ombord på båden. Vi var lidt spændte på hvad slags køjer vi skulle sove i. Trine havde købt billetterne ved billetkontoret hvor de absolut ikke forstod et ord engelsk. Billetpriserne på båden varierer fra 54 Yen til 300 Yen pr. snude. Vi betalte 320 Yen per billet !. En turist i køen kunne så fortælle os at vi havde fået egen kahyt. Så er det nok OK. Da matros-inden på båden så vores billet, blev vi ført til skibets øverste dæk. Her vist hun os ind i vores kahyt. Det viser sig at vores kahyt nærmest er et hotelværelse, med to gode senge, klædeskab, farvetv samt badeværelse med toilet. Ikke lige hvad vi havde regnet med. Vi gik alle tidligt i seng og sov g.............. 7/4Vi vågnede pludselig kl. 6. Vi var lettere forvirrede, for båden skulle være i havn halvanden time før. Vi var dog i god tid. Vi havde endnu ikke anløbet Shanghai Havn. 6.30 på Kajen, 4 fortumlede danskere der skulle finde ud af at komme videre med tog til Suzhhou, samt prøve at finde lidt morgenmad. Vi tog direkte til Shanghai togstation, hvor vi fik lidt morgenmad inden toget afgik mod Suzhou. I Suzhou indlogerede vi os på et rart hotel ved navn Ying Feng. Det ligger lige i den del af byen vi gerne vil bo i. Blandt gamle restaurerede huse, klods op ad smalle gader, (stinkende) kanaler, og søde, små broer. Suzhou er en meget berømt turistby med 5,7 million indbyggere. Byen er kendt for sine mange kanaler, samt for sine mere end hundrede smukke gamle haver. De kinesiske haver er alle prægede af ingredienserne sten, vand, broer og små hyggelige thehuse. Vel ankommet til byen, prøver vi at få styr på lidt praktiske ting. Vi har ikke haft mulighed for at vaske og tørre vores tøj den sidste uge, så vi har tre posefulde. Det viser sig at være umuligt at finde et vaskeri der kan hjælpe os for en rimelig sum penge. På det nærmeste hotel koster det 8 Yen for blot et par sokker. Det ender med vi får lusket tøjet ind på det lokale universitet, der har vaske-service for eleverne. Her får vi vasket alt tøjet for 16 Yen !! 8/4Dagen starter med regnvejr. Lige vejr til en tur på silkemuseet, Suzhou Sichou Bowuguan. Her får vi mulighed for at lære om silkens historie, se silkelarverne i de forskellige stadier, samt en masse gamle brokadevæve fra gammel tid. Kina er anerkendt som det land der først fandt på at lave silke - for 4000 år siden. Byen Syzhou har spillet en central rolle som silkeby gennem historien. Besøgets højdepunkt var da Emma og Gustav fik lov at prøve en silkevæv. Eftermiddagen gik med at besøge Beisi Ta, den højeste pagode nord for Yangze -floden. 9/4Dagen starter med et besøg på Soochov-Universitet for at hente vores vasketøj. Universitet er et blandt Suzhous 4 universiteter. På Soochov er der 40.000 studerende. På legepladsen (egentlig tiltænkt for de voksne studerende, men bestemt velegnet for legesyge vestlændinge-børn) møder vi en jurastuderende. Han fortæller (eller rettere citerer sine bøger) at Kina er i sin 'modernisme-fase', mens vesten er ved post-modernismen. Efter højetideligt at have udbredt sin fantatiske viden på området, spørger han om vi tror det er rigtigt. Det er jo bare noget han har læst i en bog... Vi fik en snak med en repræsentant fra Kinas nye håbefulde generation, der udtrykker 'Vi må alle arbejde hårdt, vi har et land at bygge op'.Og det har han vel ret i.... Vi får købt et par drager til Emma og Gustav. Nu må vi se hvornår vi får prøvet dem... 10/4Suzhou har et forlystelsesland (Suzhou Amusement Park) vest for byen. Nu må et være tid til en dag på børnenes præmisser. Vi tager bussen til parken, køber billetterne, hvorefter det begunder at REGNE. Det er ikke blot en byge... Det styrtregner hele dagen. Heldigvis har vi regntøj med. Desværre er Henriks sandaler ikke helt tætte. Vi får prøvet diverse karuseller ol. der passer til vores alder og udviklingstrin (! ...). Vi var godt våde og forkomne da vi tog hjem for at tø op i et varmt karbad. 11/4Sidste dag i Suzhou. Vi beslutter os for at besøge en af de haver byen er så berømt for. Vi valgte haven Wangshi Yuan,Garden of the Master of Nets. Haven var klart besøget værd. Emma og Gustav kunne garantere at alle havens guldfisk var mætte da vi forlod haven. Haven i sig selv er en stor oplevelse. Den er ikke præget at planter, som vi forstår en have. Derimod er haven delt op i en masse 'rum' der hver især er kunstfærdigt opbygget for at skabe en speciel stemning. Dagen slutter i køje 22 og 24, i toget med kurs mod Beijing. Vi tænker tilbage på Suzhou, der klart har været den bedste by vi har besøgt i Kina. 12/4
7.04 ankom vi på Beijing togstation. Vi havde på
forhånd besluttet os for at finde et hotel centralt i Byen. Det kan dog være
lidt af et vidt begreb i en by så stor som Beijing, med 12,8 millioner
indbyggere. Sædvanlig fremgangsmåde med familie og bagage på en restaurant (i
dette tilfælde McDonalds), mens en af de arme forældre stormer området tyndt
for at besøge de forskellige hoteller i området, og forhandle en god pris. Vi
valgte området omkring den himmelske fredsplads. Vi bruger eftermiddagen på en tur i Hutongerne.
Hutongerne er de gamle bydele i Beijing, med meget smalle gader. Her er en helt
speciel stemning. Husene er forfaldne med lappede mure og tage. Små døre står
på klem, og afslører endnu smallere passager der fører til de indre
hemmeligheder. Nogle steder kan man skimte små haver. Andre steder fører de
smalle passager blot til endnu flere huse. Dele af hutongerne er 500 år gamle,
så der er ikke noget at sige til at det er forfaldent og primitivt. Husene har
tilsynelandende ikke toilet, så rundt omkring i området er der fælles
toiletter af en standard der ikke kan beskrives (men lugtes !) Ind imellem møder
man en mand på cykel der kører rund og tømmer / renser toiletterne. Det er vældigt
spændende at gå rundt her, mens man højtideligt erklærer at 'nu er man vel
nok i Kina !' Sidst på eftermiddagen, gik vi en tur på den himmelske fredsplads. Det store mindemonument de studerende dansede omkring ved massakren i '89 er nu hegnet ind, og bevogtes af soldater. Det er endda blevet forbudt at tage et billede af det. Hvad det lige skal gøre godt for er ikke lige til at regne ud. Den himmelske fredsplads er meget stor og åben. Den er omgivet af de bygninger der udgør det kinesiske parlament, samt porten til Den Forbudte By. Her er et sand leben af folk. En del hygger sig med at sætte drager op. En del andre hygger sig med at genere os mod gode tilbud om alt muligt bras vi kan købe. Kl 18.40 samledes et væld af mennesker omkring et lille område i den nordlige ende af pladsen. Her er en daglig ceremoni hvor 32 soldater skal tage flaget ned. Mange kommor fast hver dag for at se det. 13/4I dag er vi inviteret til Grill-fest hos Bjarne og Edyta. De bor i boligområdet Eurovillage nordøst for byen. Det var et dejlig frikvarter fra Kina. Bjarne og Edyta bor, med deres lille datter Annsofi, i en pragtfuld villa med have. Med til festen var en masse mennesker fra Polen, Finland, Danmark, Kina. De havde alle medbragt mad til festen, så det var en rigtig international cuisine. Der var IKKE ris !! Vi havde en hyggelig dag/aften med øl, vin og dansk snaps. Ungerne fik lov at lege på en "rigtig" legeplads for børn og setegnefilm. Hver gang en tegnefilm sluttede, stormede Gustav ud til Bjarne for at sikre sig at han ville løse problemet. De nød virkelig det pusterum, hvor tingene ca. var som de plejede at være. 14/4
Søndagen var afsat til at se et smukt tempelområde
beliggende i den sydlige del af Beijing. Templet hedder Tiantan, Temple of
heaven, og var der kejserne bad om god høst m.m..
15/4
I hjertet af Beijing ligger Den Forbudte By. Igen og
igen skal Emma høre historien om byen hvor kejseren boede, og hvor det er
forbudt for andre at komme ind. Historien om de 24 kejsere der igennem 500 år
har levet her med sine koner, koncubiner og tjenere totalt isoleret fra resten
af landet. Hvis andre så meget som kiggede ind ad porten skulle de slås ihjel,
thi ingen måtte vide hvor fint og godt han boede. Det er meget svært at beskrive byen, den skal
bare ses. Det tager en hel dag at se blot dele af byen. Men det er det værd.
Det kræver ro og tid af skrue tiden tilbage, og prøve at fornemme livet og
stemningen i byen mens kejseren boede her.
Bjarne inviterede os på frokost. Han ville være
sikker på at vi prøvede at få rigtig god kinesisk mad inden vi forlader Kina.
Restauranten ligger meget tæt på Lama-templet, så vi havde en oplagt chance
for at besøge det før vi skulle mødes med Bjarne. Vi fik en rigtig god frokost. Kinamand Bjarne brillerede med at bestille på Kinesisk.. Dagen sluttede med et besøg i Beijing Friendship Store. Butikken, der er et levn fra dengang man kun kunne handle her med "turistpenge" (FEC), her er alt hvad man kan ønske sig, men til en højere pris, end man kan finde på markeder. 17/4Endelig...Solskindsvejr.!!!! Vi spiser vores dumplings og nuddelsuppe på vores "stamsnask", hvor personalet hver morgen kommer storsmilende hen til os, og giver os det vi plejer at få, uden så mange dikkedarer. Bagefter trasker vi videre til Den Himmelske Freds Plads, hvor vi sætter dragerne op. Det blæser meget, de var lidt svære at holde i luften. Og Gustav er bange for at flyve væk i blæsevejret, så vi bliver ikke så længe... 18/4
Idag skal vi ud og se The Great Wall, den store mur.
Muren er bygget som et værn mod fremmed magter (bla. Mongoliet), og strækker
sig fra Gobi-ørkenen til østkysten. En strækning på flere tusinde km i
bjergterræn ! Muren er en kæmpe oplevelse. Vi bliver fragtet op
til muren på en bjergtop med svævebane. Når man står her og kigger ud over
det hele, taber man fuldstændigt pusten. Man står på et kæmpemæssigt
bygningsværk, der fungerer som mur. Muren er bred nok til at der kunne køre et
hestekøretøj. Lige så langt øjet rækker (og sigtbarheden tillader) fortsætter
muren gennem bjerglandskabet. Muren bugter sig op og ned, og med sving, bestemt
af bjergenes forløb. Hver gang muren ændrer retning, er der bygget et stort
vagttårn. Vi havde besluttet os for at spise Peking And mens
vi var i byen. Peking And er en specialitet for Beijing. Man får serveret en
hel and. Anden er tilberedt på en helt speciel måde, hvor den først er pumpet
op med luft, fyld med varmt vand, og derefter tørret. Anden bliver så penslet
med nget jums, og grillet over frugttræ. Tjeneren kommer ind til bordet for at
vise hele anden, hvorefter det sprøde skind med kød bliver skåret af. Det
serveres med crêpes, og en speciel sovs. Det smager rigtigt lækkert. 19/4
Dagens højdepunkt var besøget på Beijing
Postkontor, hvor der ventede en pakke med gode ting og sager hjemmefra. Der var
en ny samling af børnebøger til Emma og Gustav. Dejligt, de gamle kender vi
efterhånden udenad. Der var også et udvalg af dansk slik - lækkert ! (og salt
lakrids til forældrene !!!) 20/4
Så er dagen kommet, hvor det er tid til at fortsætte
vores rejse. Vi har nu været en måned i Kina. Vi synes selv vi har nået
meget. Vi har besøgt Guilin, Yangshuo, Hangzhou, Poutoshan, Suzhou, og til
sidst det mægtige Beijing. Udover at være spændende, har det været
rimeligt hårdt at være i Kina. En af årsagerne er naturligvis den
sprogbarriere vi møder overalt. Når man rejser "lav-budget", bor og
færdes man jo også primært blandt kinesere, der ikke taler engelsk
overhovedet. Det gør kommunikationen lidt begrænset. Og så er det
anstrengende hele tiden at skulle forlare sig med simple gloser og en
engelsk/kinesisk ordbog. Vi er glade for de oplevelser vi har haft i Kina. Vi har oplevet en tid i den Kinesiske historie der ikke kommer tilbage, og vi har fået nogle storslåede naturoplevelser. Farvel Kina... |