OPLEVELSER I CALIFORNIEN

Ankomsten til LA international airport forløb smertefri. Vi var dog lidt matte i sokkerne, da vi næsten ikke havde sovet på den lange flyvetur fra Tonga.
Vi havde kun en meget vag ide om hvor vi skulle bo, men kort efter vi var landet fik vi den amerikanske hjælpsomhed at mærke. Et ægtepar var behjælpelige med at udpege et godt område, samt give os en masse praktiske oplysninger om busser, billeje og maget andet.
Det tog os lidt tid inden vi fik sporet os ind på hvor vi skulle bo, og hvordan vi kom derhen. Vi valgte at bo på et Super8 Motel i Anaheim, et sikkert motel - god standard til rimelige penge, og tilmed tæt på Disneyland.

I dag er så den store dag, hvor familien skal i Disneyland. Lettere mørbanket af den lange rejse, og virkningen af tidsforskellen fra Tongatid, tog vi bussen fra motellet til hovedindgangen til Disneyland. Kl. var 9 om morgenen da vi stod ved billetlugen. Det blev til et 3-dages pas med ubegrænset adgang til de 2 parker Disneyland og Californien Adventure Disney.
Når man kommer ind i Disneys magiske verden passerer man et skilt hvor der står : Her forlader de i dag, i går og i morgen, og træder ind i den magiske verden . En påstand enhver umiddelbart trækker på skulderen af. Det skulle dog hurtigt vise sig at være sandt. Disneys magiske verden er en fuldendt illusion. Man befinder sig i en verden af huse, biler, damptog, disneyfigurer og meget andet så gennemført at man et øjeblik føler det alt sammen er virkeligt. Illusionen fuldendes af velkendte toner fra forskellige disneyfilm, der høres overalt.
Det går hurtigt op for os at området er så stort, at vi må lægge en plan for hvad vi gerne vil se, og i hvilken rækkefølge. Første stop er en af de nyeste områder i Disneyland, Toontown. Toontown er som taget ud af et Anders And blad. Her bor alle de kendte figurer som Mickey, Minnie, Anders And, Chip og Chap, Fedtmule og alle de andre. De har hver deres sjove, skæve hus man kan besøge. Når man besøger husene kan man samtidigt være heldig at møde Mickey eller de andre i deres hjem.
Efter 8 timer i fuld fart er familien ved at køre træt, og vi tager hjem til motellet for at få lidt søvn. Vi er stadigt mærket af vores jetlag fra rejsen dagen før.

Næste morgen står vi tidligt op, for at være i Disneyland når de lukker op. Planen er at tage dagen i to etaper, med en middagslur ind imellem. Vi har lagt en plan for hvad vi vil se, og starter i Adventure-parken. Det viser sig dog hurtigt at denne del af parken mest er for de større børn og voksne. Vi beslutter at blive her om formiddagen, og tage tilbage til den anden park efter frokosten. Efter 2 timers eftermiddagslur på motellet er vi atter klar til at møde Disney-land. Det bliver en rigtig sjov eftermiddag / aften med masser af oplevelser. Emma og Gustav får besøgt både Mickey og Minnie samt hoppet i Fedtmules hus. Aftenen slutter med den fantastiske forestilling 'Fantasmic'. Det er en overvældende oplevelse hvor man viser tegnefilm i luften med laserlys på vanddampe - meget flot.

Vi beslutter at gemme den sidste Disney-dag til fredag. Planen er at bruge dagen på at leje en bil så vi kan komme lidt rundt. Mandag vil vi gerne drage til Grand Canyon og måske Las Vegas. Vi forsøger at planlægge resten af vores 14 dage, og finder ud af at vi har al for lidt tid til at se både Grand Canyon, Ørkenen, De amerikanske kæmpetræer i den nordlige del af staten, foruden alt det vi gerne vil se umiddelbart i nærheden af LA - i hvert fald hvis vi også skal nå noget seriøs shopping...
...og det skal vi tydeligvis...
Vi finder et godt tilbud på en bil (En Mitsubishi Galant) og drager af sted for at nyde vores nye frihed. Det bliver vores første møde med amerikansk shopping. Trine bliver hurtigt smittet af landets forbrugslyst, og køber straks noget tøj til børnene. Herligt...

Så er det morgen igen - dagen hvor vi skal i Disneyland for tredje og sidste gang. Vi er der ved åbningstid, og løber direkte til den mest populære forlystelse: 'Indiana Jones'. Den er kun for voksne, men vi har aftalt at vi skulle prøve bare èn ting der var for vores alder. Midt på dagen er der 2-3 timers kø her, men vi er så tidligt på den at vi kan gå lige ind.
Man bliver plantet i Indiana Jones's jeep, hvorefter man kommer ud på en ret vild køretur hvor hjertet er ved at poppe ud gennem ørerne. Men som i filmene overlever man altid de vildeste ting. Det var virkeligt sjovt, men vi kunne godt forstå den ikke var for børn.
Vi havde også skaffet gratis billetter til koncerten "BLAST". Det var et helt forrygende show - især sekvensen med med trommespillet i mørke (med lyseffekter på trommestikkerne).
Vi brugte modellen fra dagen før : formiddag for fuld musik - middagslur - og så fortsætte til sen aften hvor vi sluttede dagen med at se det flotte - nærsten vulgært store - fyrværkeri.
Vi havde alle en sjov dag, hvor vi fik prøvet alle de ting vi havde på ønskelisten. Jo - nu synes vi nok vi havde været i Disneyland...

Vi rykkede teltpælene op, og flyttede væk fra Anaheim. Nu var det for alvor tid til at se sig omkring i LA og omegn, og finde nogle gode steder at shoppe. Vi fandt et motel i Buena Park hvor vi slog os ned.
Vi kan godt mærke det ikke er et af de bedste steder at bo. Bevæbnet politi går rundt på motellets parkeringsplads og holder øje med bilerne, og de to damer i receptionen er beskyttet af et 'bur' der hindrer overfald og lign. Da vi spørger til sikkerheden i området kigger de to receptionister hurtigt på hinanden, inden de med Colgate-smilet forsikrer at alle sikkerheds-procedurerne kun er 'for rutinens skyld'.
Sent på aftenen er der larm og leg i motellets svømmebassin. En gruppe unge mennesker, der også bor på motellet, leger fangeleg i vandet. Vi ringer til receptionen for at bede om lidt nattero. Vi blive noget overraskede over at se hvordan receptionen tackler problemet. I stedet for at bede de unge mennesker dæmpe sig lidt, ringer de efter en sikkerhedsvagt der skal lukke bassinet af. En hændelse der styrker vores opfattelse af stedet som lidt 'råt'.

Så er det søndag. En af de mest populære søndagsaktiviteter i LA er at bade på den berømte strand Venice Beach. Stedet hvor de rige, de smukke og de autrære personer bader, løber, spiller tennis eller løber på rulleskøjter. Familien Thomsen parkerede bilen tæt på stranden, og vandrede forventningsfulde mod vandet med badetøj og håndklæder i posen. Sikken et syn. Stranden er fantastisk bred og lækker. STORE bølger ruller ind på den hvideste sandstrand, og på toppen af bølgerne er surfende strandløver der kæmper mod de store naturkræfter mens de håber at blive set af at par beundrende pigeøjne. Livreddere kører og går på stranden og holder øje med de badende. Man føler et øjeblik man er med i optagelserne af 'Baywatch' (Det er vi måske også - prøv at checke næste gang de er på skærmen)
Efter badeturen kørte vi rundt i Beverly Hills for at snuse lidt til millionærernes verden. Beverly Hills er et område spredt i et bjerglandskab. Store luksus-ejendomme ligger spredt rundt i området, og på bjergtoppene ligger de største og fornemmeste af dem alle. Rundt omkring på gaderne kan man købe kort der viser hvor de store berømtheder bor, eller man kan tage en guidet bustur i området. Vi valgte ingen af delene. Vi ville bare køre rundt for at snuse lidt til stemningen, og tage videre med et indtryk af hvad Beverly Hills er.
Næste stop er Hollywood. Området grænser op til LA centrum, og er delt op i bydele som "little Thailand", "little china" osv. Når man følger Hollywood Boulevard passerer man de 1500 messing-stjerner der er nedfældet i fortovet, hver som minde for en berømt person. I baggrunden ligger bjergene hvor det berømte "Hollywood-skilt" pryder bjergvæggen.
Vi fandt en god kinesisk restaurant. Det var en succes - ungerne elskede at være 'tilbage i Kina'.

Mandag var dagen hvor vi egentligt havde tænkt os at drage videre til Grand Canyon. Ungerne var ikke vilde med ideen om flere tusinde kilometer på landevejen, og vi havde egentligt ikke rigtig mod på at stresse af sted for at nå tilbage til LA inden den store afrejse lørdag.
Vi valgte at blive i LA-området, og så i stedet køre lidt op ad kysten - men ikke endnu ! Først skal shoppe-feberen have lov a rase ud !! Vi kan ikke flytte før Trine er mættet med indkøb. Det blev 3 hårde dage. Vi besøgte adskillige butikscentre, flere af dem så store at vi ikke kunne se bare det halve på 2 dage. Lister blev skrevet, butiksoversigter studeret, strategier blev lagt.

Efter 3 i indkøbenes tegn, valgte vi at flytte til Santa Barbera. Det er torsdag den 4. juli, USA's nationaldag, så vi håber på at finde noget festivitas i byen når vi er nået frem.
Santa Barbera viser sig at være en rigtig hyggelig by. Engang i 20'erne blev det besluttet at byen skulle udvikle sig i spansk stil, med lave huse, pudsede og rødt tegltag.
Vi fandt vores Motel6, læssede vores bagage af, og begav os forventningsfulde mod byen. Det viste sig næsten umuligt at finde et sted til bilen. Hovedgaden var afspærret af cyklende!!! betjente der forsøgte at holde lov og orden i vrimlen af festglade amerikanere. Skateboards, 'udestue-cykler' og rulleskøjter banede sig vej i gaderne. Der blev uddelt bøder med rund hånd, da skateboards ikke er tilladte på gaderne.
Det viste sig vi var gået glip af den store parade, men ved solnedgang ville der være et kæmpe fyrværkeri-show ved stranden. Vi blev grebet af feststemningen, og besluttede at finde et sted hvor vi kunne få en god steak. Så var det lige at Trine så der var Happy-hour på stedet.
2 Drinks til for en drinks pris - betyder ikke at man får det til halv pris, men at man får dobbelt mængde uden at betale ekstra. Det gik vist først rigtigt op for os da der stod en dobbelt drink + en dobbelt t stor fadøl foran Trine (Henrik på vandvognen pga. bilen). Nå, men opgaven blev da hurtigt løst, og Trine blev ikke dehydreret.
Her gik vi og troede at fyrværkeriet i Disneyland var noget af det største selv amerikanerne kunne finde på at fyre af. Det er bestemt ikke tilfældet. Fyrværkeriet den aften i Santa Barbera var så stort og langvarigt at det næsten blev for meget. Et kvarter ville være overdådigt, en halv time begynder at blive for meget, men 3 kvarter grænser til det vulgære !
En flot aften med festglade amerikanere.

Det er fredag, og vi beslutter at tage turen til Solvang for at se nærmere på 'det lille Danmark' i Californien.
For mange år siden da en flok danskere ledte efter et sted de kunne bygge denne lille oase, fandt man en solfyldt, frodig dal relativt tæt på kysten. Solvang blev dannet, og man byggede danske bindingsværks huse, møller og sågar en kopi af runde tårn. Gaderne hedder Nørregade osv.
Danske bagerier med wienerbrød og RUGBRØD kan købes, ligesom man kan gå ind på den gamle kro og få det store kolde bord med leverpostej, rødkål og sild. Jo, det er ikke helt ved siden af, bortset lige fra det faktum at ingen taler dansk. Byen er blevet så stor en attraktion at pengestærke amerikanere nærmest har overtaget byen. Vi havde fortalt Emma at der var dansktalende folk i byen, så hun prøvede flere af dem af - dog uden held

Hele dagen gik med målbevidst shopping. Til sidst købte vi en STOR kuffert som lige kunne rumme alle vores nyanskaffelser.
Og så skulle der pakkes...

Så er det sidste dag på vores drømmerejse. Alt at pakket, og vi glæder os efterhånden til at se familie og venner. Vi er lidt spændte på at se om der er ballade i lufthavnen efter torsdagen skyderi.
Vi tager af sted i god tid for at aflevere bilen. Sikken et cirkus. Det viser sig at de tre sidste afkørsler inden lufthavnen kun er til aflevering af udlejningsbiler. Det må være rigtigt, at praktisk talt alle gæster i LA lejer en bil for at kunne komme rundt.
Flyet afgår efter planen...

DENMARK HERE WE COME !